• English
  • Dansk


  • Håndplukkede events


    Oplevelser i København - Turist i København

    Vi udvælger arrangementer specielt til dine ønsker, så du oplever, hvad det rigtige København er for dig

    Da Copenhagen Connection er en uafhængig virksomhed, har vi mulighed for at håndplukke de arrangementer og oplevelser i København som stemmer bedst overens med dine interesser og ønsker. Det betyder, at du får det bedste af byen, hver gang du er her. Præcis som hvis en ven der kendte dig, havde lagt en plan for dig.

    Lokal København - København rejser

    Tivoli, Nyhavn og Den lille havfrue – version 2.0

    Tivoli, Nyhavn og Den lille havfrue er bestemt også en del af dét at besøge København. Vores fornemmeste opgave er dog, at sørge for, at du får mest muligt ud af din tur. Så lad os udvide din oplevelse og vise dig nogle andre og mere lokale måder at bruge attraktionerne på.

    København med et tvist

    Hvis du er til musik, kan du kombinere turen i Tivoli med en fredagsrock-koncert og rocke med de lokale på ”Plænen” midt i Tivoli. Er du til afslapning i solen, kolde øl og bare tæer, så se Nyhavn fra kanten af kanalen med en dåseøl, du har købt i den nærmeste kiosk. Du vil ikke være den eneste på kajen! Og sidst men ikke mindst er det oplagt at smutte forbi og spise en is på Langelinie, mens du kigger på de mange parkerede motorcykler, når du alligevel har fået taget billeder ved Den lille havfrue.

    H.C. Andersen, Rådhuspladsen eller på café i centrum?

    Uanset om du interesserer dig for H.C. Andersen, at slappe af på café i København City, at fodre duer på Rådhuspladsen eller noget ganske andet, så kan Copenhagen Connection hjælpe dig med at planlægge din tur, så den passer præcis til dig og dine interesser. Og så håber vi naturligvis, at du samtidig vil lade os inspirere dig til at se nogle ting, som du aldrig ville have fundet selv.