• English
  • Dansk


  • Bonus Info

    Forelsket i København…

    København har fascineret mennesker, så længe den har eksisteret og således er også vi blevet forelsket i dens charme. At rejse ud og opleve verdens fremmede kulturer og steder er et must, men det er altid noget ganske særligt at vende tilbage igen til København. Der er noget specielt og smukt over vores by, noget der er svært at beskrive med ord, men som skal opleves. Og den oplevelse vil vi også gerne give dig…

    Startskuddet

    Idéen til virksomheden opstod i efteråret 2009, da vi faldt over en artikel, der bl.a. indeholdt en top-3 liste over attraktioner, som turister så, når de besøgte København. Attraktionerne var traditionelle udflugtsmål i København city, hvilket ikke var så overraskende. Det overraskende var, at de samme 3 attraktioner gik igen på listen over, hvilke seværdigheder turisterne blev mest skuffede over, om end i en anden rækkefølge! Dette blev startskuddet til arbejdet hen imod at skabe bedre rammer for de besøgende, så de forlader København med et lidt mere nuanceret billede af byen.

    Lad os dele vores venner med dig

    På vores fortsatte rejse i København har vi mødt gode venner, opdaget særlige, lokale steder og fundet guides til København. Og vi vil gerne dele nogle af dem med dig! Så kast et blik på de forskellige links og vores beskrivelser af, hvorfor vi har valgt netop disse til dig.

    Apartment in Copenhagen: Gennem denne lokale virksomhed, ejet af vores venner Jan og John, kan du leje private, møblerede lejligheder og bo som Københavnerne på nogle af Københavns smukkeste adresser. Kast et blik på billederne af lejlighederne. Vi er sikre på, at du finder noget, du kan lide.

    http://www.apartmentincopenhagen.com/

    Hotel Guldsmeden: Guldsmeden har 3 mindre hoteller i København, og hvis du vil have wellness, så er det her du skal bo! Med stedets faste fokus på genbrug, økologisk mad og på at hjælpe Børnehjertefonden kan man kun elske disse lokale hoteller, som alle er placeret på Vesterbro.

     http://www.hotelguldsmeden.com/home/